Alder 8 - max.20 uger ved kursus start.
På hvalpekurset lærer du, hvordan du bliver en god træner og støtte for din hund og nye ”familiemedlem”, så du får den velfungerende - glade familiehund, som kan og vil, lære hele livet.
At få hundehvalp er en omvæltning i dit liv. Det er krævende og sjvot at intregrere den lille nye hvalp i en families hverdag. Den tid og tålmodighed du investerer i hvalpen, kommer tifold tilbage, når du ved tre- fireårsalderen står med den mentalt voksne hund.
En hvalp skal have tid til at være hvalp. På Hundetræneriets hvalpekurser bygger vi læringen op på grundfærdigheder. Grundfærdighederne udvides senere på flere niveauer. Det er den daglige omgang med hvalpen og flere korte træningspas, der gør forskellen.
Hvalpetræning er seriøs hundetræning. Ofte er en hvalp et ønske fra børnene i familien. I Hundetræneriet råder vi til, at den grundlæggende træning af hvalpen varetages af en voksen. Små børn skal lære at omgås hunden, ikke omvendt.
Din familie er velkommen til at komme og kikke med på træningen.
Vi arbejder med:
- Kontakt
- Selvkontrol
- Kropskontrol
- Miljøtræning
- Indkald
- Blive
- Dæk, sid, stå
- Gå pænt
- Kreativ hund
Træningen foregår på lukket bane på Gøngehusvej 27, 2950 Vedbæk
Holdtræning:
Hold: HVG 011117
Søndage: Kl. 10.40-11.25
Dato: 5/11 12/11 19/11 26/11
Pris: kr. 850