Individuelle timer er for dig, som ikke får det til at gå op med faste kursusdage og holdundervisning, eller dig som har brug for nogle helt konkrete værktøjer til at komme i gang eller videre med jeres træning.
Det kan også være jer der snart skal have en hvalp, eller lige har fået en hvalp, eller jer der har en drønnert af en unghund. Måske har du overtaget en hund der aldrig har gået til træning, og nu mangler de basale færdigheder.
Mulighederne er mange, og du skal være rigtig velkommen, det er altid en fornøjelse at kunne give god inspiration til en hundeejer, nybagt som garvet!
Kurset sammensættes helt efter dit og din hunds behov og formåen, og du får en skriftlig individuel træningsplan.
Sådan kommer du i gang:
Skriv til mig info@hundetraeneriet.dk eller ring på tlf. 20 34 33 63
Inden vi mødes vil jeg bede dig beskrive dit træningsbehov og hvilke mål du har med træningen.
Det er vigtigt for os at dine forventninger kan blive opfyldt, derfor forventer vi, at du er indforstået med Hundetræneriets træningsmetode, som forgår 100% på hundens præmisser, uden nogen form for konfrontationer mellem ejer og hund.
Læs træningsmetoder!
Sådan foregår det:
Vi aftaler en dato og tid, hvor jeg i de fleste tilfælde kommer til dig.
Aftaler vi yderligere træning, foregår den afhængigt at det som skal trænes.
Du skal afsætte 1,5 – 2 timer til første besøg.
Vi taler om dit træningsbehov, du får en baggrund for træningsmetoden og vi gennemgår den træning jeg vil anbefale dig at arbejde med, efterfølgende modtager du en skriftlig træningsplan.
Pris: for første besøg kr. 950 + kørsel 5 kr. pr. km. og evt. P-afgift (kørsel regnes fra Vedbæk)
Pris: for enkelte efterfølgende lektioner kr. 500 + kørsel 5 kr. pr. km. og evt. P-afgift (kørsel regnes fra Vedbæk)
Pris: ved samlet køb af 5 eller flere lektioner, gives et fast tilbud, mod forudbetaling for alle timer.
Aftentillæg: efter kl. 18.00 samt weekend kr. 250 pr. time
Betaling: overførsel til min konto, to dage efter indgået aftale og senest to bankdage inden besøget. ( Kontant betaling modtages ikke)
Aflysning af aftale: Skal ske senest 24 timer før det aftalte tidspunkt, ellers opkræves fuld pris.
Kursus: EL010116