Moderne hundetræning bygger på adfærdsvidenskab.
Vi benytter udelukkende bløde indlæringmetoder og bruger aldrig nej, da vi ikke ønsker at hindre hunden i at tilbyde adfærd.
Med markeringstræning, ser vi på det som hunden faktisk gør.
Vi anvender en markør som, som fortæller hunden, på det sekund handlingen foretages – det var rigtigt = belønning udbetales.
Belønningen skal have væsentlig værdi for hunden. Det kan være alt fra at få lov til det hunden gerne vil, legetøj eller som i de fleste tilfælde en lillebitte godbid, som uddeles efter markering, hver gang hunden har tilbudt en ønsket adfærd.
Markøren stopper adfærden i det sekund, hunden gør det rigtige.
Markeringstræning, som egentlig kaldes klikkertræning et er en helt fantastisk effektiv træningsmetode.
Når jeg vælger at benytte ordet markeringstræning er det fordi, det langt bedre beskriver, hvad der egentlig sker, mange forbinder desværre klikkertræning med cirkushunde, hvad det langt fra er. Derimod er næsten alle servicehunde, som hjælper handicappede, klikkertrænet, fordi de aldrig glemmer det de har lært og indlæringen er helt præcis, en servicehund må ikke svigte.
Det handler ikke om hvilken markør som anvendes, du kan anvende verbal markering, klikmarkering, eller sågar lysmarkering. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om at klikket er langt det mest effektive.
Ved at anvende markeringstræning påvirker vi hundens adfærd, gennem forstærkning af det vi vil have og udslukning af det vi ikke vil have.
Der benyttes ikke signaler, som SID, DÆK, STÅ, før vi har formet præcis den adfærd og position vi ønsker, derved den præcise indlæring. Når signalet er sat på, er øvelsen færdig og indlært, markøren benyttes ikke længere.
Hunde er både økonomiske og egoistiske, de gør kun det som betaler sig for dem.
Derfor gør hunde aldrig noget som er forkert, de vælger nemlig, klogt nok, at gøre det som betaler sig bedst.
Markeringstræning stiller krav til dig, som træner/lærer for din hund.
Det er ikke længere muligt at give skylden på ”dårligt lederskab” eller at ”racen er sådan eller sådan” du får nemlig den adfærd frem, som du selv forstærker.
I bund og grund kan man vel næppe finde en mere reel måde, at lære nogen noget på, og metoden giver glade hunde som kan og vil lære hele livet. Og for dig som træner din hund, får du masser af dejligt samvær og sjove timer.
Af Pernille Winger